Hvem er vi?

IMG_1111.JPG

Det vigtigste er, hvad du tænker – om os

Det er oplagt, at vi siger en masse om os selv. At vi leverer kvalitet. Naturligvis til tiden. Og også er fleksible. Det vigtige er bare ikke, hvad vi siger. Men hvad du tænker, når du har mødt os. En enkelt gang, flere gange eller hver dag gennem et helt år.

 

Egentlig tænker vi, at der er mange dage, hvor du helst ikke vil lægge mærke til os. Fordi det er et udtryk for, at alt så er, som det skal være. I dit hjem, din produktion eller på dit kontor. Det er vigtigt. For det er din hverdag.

Men vi er stolte. Og vores målsætning er at levere professionelt el-arbejde af høj kvalitet. Så vi går aldrig på kompromis – uanset en opgaves omfang. Vi vil bare gerne, at du tænker kvalitet. Og ikke: ”De tænker bare, at det går nok”. Det gør vi aldrig. Når du har været i kontakt med os, skal tingene skal være i orden. Uanset, om du har brug for at få repareret vaskemaskinen, eller du skal have projekteret en omfattende automation af en produktionslinje.


Det handler om din hverdag

Vi er gode til vores fag, men det er dig, der kender din hverdag allerbedst. Skal vi lave en løsning, der passer præcist, er vi nødt til at snakke med dig. Om det der er vigtigt, om det der skal fungere, og hvad der bare ikke må ske. Om de overvejelser du går med, som du har brug for at vende med én, der kan komme med kvalificerede og fagligt stærke indspark.

Dialogen er vigtig uanset, hvorfor du henvender dig. Skal vi skifte en stikkontakt, er det måske nok med et telefonopkald. Handler det om nybyggeri og renovering – privat som professionelt (vi kan evt. linke til undersider) – starter vi altid med at mødes. Det gør vi også, når det handler om projekter i industrien. Her holder vi dem ikke bare i starten, men også undervejs. Så vi hele tiden afstemmer forventninger og hurtigt kan gå i aktion og gøre noget andet.

Vores hverdag

  • Vi projekterer, leverer, installerer og vedligeholder elinstallationer i private boliger, offentlige institutioner, små virksomheder og store industriproduktioner.

  • Vi har base i Årre, men dækker både ind- og udland.

  • Vi er godt 85 mand, der altid er klar til at rykke ud. Eller faktisk er nogle medarbejdere allerede ude. I faste aftaler i fødevare- og industrivirksomheder. Men resten – de er klar.

Se et udvalg af projekter vi har udført:


En elektrisk succeshistorie siden 2003

Elektriker Løsningen har eksisteret siden 2003, hvor iværksætterne Peter Breum og Tommy Knudsen fik ideen til at udleje elektrikere til diverse entrepriser. Virksomheden blev en succes. Opgaverne blev flere. I 2006 ansatte vi Steffen Wennick som vores autoriserede el-installatør og medejer, og siden er det gået stærkt. I 2020 valgte man at tilføje endnu en medejer i firmaet Jon Ljungstrøm.

I 2010 blev Elektriker Løsningen kåret som gazelle-virksomhed af Børsen.

Vi har i år 2020, 2022 og 2023 modtaget Succes virksomheds prisen, som bevidner vi er en virksomhed i fremdrift.

På nuværende tidspunkt tæller virksomheden omkring 85 ansatte, som enten er specialister inden for industri- eller installations-området.

Vi er desuden medlem af Tekniq – installatørernes organisation. Det er din garanti for håndværk af god kvalitet.

Værdier i hverdagen

  • God tone

  • Fleksibilitet

  • Respekt

  • Samarbejde

  • Tilfredse kunder

  • Frihed under ansvar

Medarbejdere

Vi er stolte af vores medarbejdere og lærlinge. Vi prioriterer vores lærlinge meget højt. Målet fra begyndelsen er altid, at hver og en af dem skal blive til dygtige industrielektrikere, automationselektrikere eller installationselektrikere.

Vi tager ansvar for deres læring. Alle lærlinge arbejder sammen med erfarne medarbejdere, der kan vejlede, rådgive og lære fra sig. Det er et tæt samarbejde, så man lærer – også af fejlene. Og så får alle lærlinge i løbet af deres læretid mere og mere ansvar – også til at styre mindre projekter.